Konklusion Og Von Mises

8/19/2019 Konklusion Og Von Mises

http://slidepdf.com/reader/full/konklusion-og-von-mises 1/4

KONKLUSION OG

Liberale attende århundrede havde fuld tillid til fuldkommengørelse af mennesket.

De hvdede! at alle mennesker er skabt lige! og er udst"ret med evnen til at forstå

bet"dningen af kom#li$erede fradrag! og derfor forstår de økonomiske doktriner og

so$ial filosofi! og at kun i en fri markedsøkonomi kan findes i fuldstndig harmoni

#å godt forstået interesser %dvs. interesser #å lang sigt& af enkelt#ersoner og

gru##er! så de bliver til virkelighed den liberale uto#i. 'enneskeheden er #å

trsklen til en varig velstand og evig fred! fordi nu årsag vil se(re. )t o#timismen

var udelukkende baseret #å den antagelse! at folk af alle ra$er! nationer og regioner

er intelligente nok til at forstå #roblemerne med so$ialt samarbe(de. De bør ikke i

tvivl om det skete. De var overbevist om! at intet kunne sto##e udviklingen af

o#l"sning og formidling af l"d tnkning. Denne form for o#timisme var Lin$oln!

da han sagde! at *man ikke kan narre alle hele tiden.* De økonomiske teorier! som

den liberale doktrin er baseret #å! er uigendrivelige. I over et hundrede og halvtreds

år misl"kkede bestrbelser for at bevise falskheden i lren af en af de store

forløbere for totalitarisme og na+ismen! ,arl"le! kaldet *skummel videnskab.* )lle

disse selvbestaltede økonomer var ude af stand til at tilbagevise teorien af

udenrigshandel -i$ardo og de doktriner om virkningerne af regeringens

indblanding i markedsøkonomien. Ingen kunne tilbagevise #åvisningen af! at i et

so$ialistisk s"stem økonomisk beregning er umulig. De kunne ikke tilbagevise den

demonstration! som i en markedsøkonomi er der ingen konflikt mellem interesser

godt forstået. Nu er alle mennesker forstår deres sande interesser Og hvis du ikkeforstår Sådan er den svage liberale anbringende for en fri verden! hvor fredeligt

samarbe(de se(re. -ealiseringen af det liberale #lanen er umulig! fordi der i mindst

i vores tid folk ville mangle den mentale ka#a$itet til at assimilere #rin$i##erne i

realøkonomien. De fleste mnd er for stum# til at følge kom#li$erede

rsonnement slutninger. Liberalismen misl"kkedes! fordi den intellektuelle

ka#a$itet størstedelen var utilstrkkelig til o#gaven med at forstå det fulde

omfang. en ndring kan ikke forventes i den nrmeste fremtid. 'nd kan ikke se

nogle gange selv de mest enkle og indl"sende kendsgerninger. Intet bør vre

lettere at realisere se(r eller nederlag #å slagmarken. 'en millioner af t"skere er fast overbevist om! at allierede ikke var vinderne i første verdenskrig! men blev

/"skland. Ingen t"sk nationalist nogensinde har erkendt! at den t"ske hr blev

bese(ret i 'ame i 0102 og 0103. 4vis det sker med t"skerne! hvordan kan vi så

forvente! at indianerne! tilbedere af koen! forstå teorier -i$ardo og 5entham I et

demokratisk verden! til realiseringen af de so$ialistiske #laner afhnger af! at de



fleste genkende din bekvemmelighed. Ser bort et ø(eblik af skru#ler vedrørende

muligheden for realisering af so$ialismen. )ntag! at so$ialisterne har ret i deres

vurdering af so$ialistisk #lanlgning. 'ar6! gennems"ret af den m"stik 7eltgeist

4egel var overbevist om! at i udviklingen af menneskelige anliggender o#ererer

faktorer #resser #roletariatet! som er det store flertal! til at realisere so$ialismen!selvfølgelig din slags so$ialisme. im#li$it antaget! at so$ialismen er det s"stem! der

bedst udtr"kker interesser #roletariatets! og #roletariatet ville forstå. 8ran+

O##enheimer! #rofessor ved universitetet i 8rankfurt! hvor mar6ister domineret tid!

sagde engang9 *:nkelt#ersoner er ofte forkert at #asse deres egne interesser; en

klasse! vinder aldrig tager fe(l *<0=>?. N"lige mar6ister har o#givet disse

metaf"siske illusioner. De har måttet se i ø(nene! at mens so$ialisme er i mange

lande trosbekendelse langt de fleste! der ikke er enstemmighed om den slags

so$ialisme! der bør vedtages. De har fundet! at der er mange former for so$ialisme

og mange #artier! der km#ede bittert. forventer ikke lngere! at en enkelt modelfor so$ialisme finde godkendelse af flertallet eller din egen ideal understøttes af

hele #roletariat. De er overbevist om! at kun en elite har intellektuel ka#a$itet til at

stte #ris #å fordelene ved gte so$ialisme. De konkluderer! at kaldet @den elite

fortro# #roletariatets! ikke masse@ har en hellig #ligt til at gribe magten med vold!

udr"dde modstanderne og etablere den so$ialistiske årtusinde. I løbet af #ro$eduren

der er #erfekt aftale mellem Lenin og 7erner Sombart! mellem Stalin og 4itler. De

adskiller sig kun om! hvem danne eliten. Liberale kan ikke a$$e#tere denne

løsning. De tror ikke! at et mindretal! selv hvis #roduktets virkelige elite

menneskehedens! kan redu$ere til tavshed for evigt flertallet. De tror ikke! atmenneskeheden kan s#ares ved tvang og undertr"kkelse. 8orudse! at diktaturer

fører til endeløse konflikter! krige og revolutioner. :n stabil regering krver frie

samt"kke st"ret. 4eller selv t"ranni des#oter benAvolos@ kan ikke bringe varig fred

og velstand. 4vis mnd ikke er i stand til at forstå! hvad der er bedst for dem! er

der ingen løsning mulig. Liberalismen er #raktisk muligt! fordi de fleste mnd ikke

har tilstrkkelig illustration til at forstå! hvad det bet"der. I begrundelsen for de

gamle liberale havde det en #s"kologisk fe(l. De overdrevet intellektuelle

ressour$er af den gennemsnitlige mnd og evne til elite at gøre fornuftige ideer til

mindre betnksomt af sine medborgere. II De vsentlige #unkter i de aktuelle

internationale #roblemer kan kondenseres som følger9 Barig fred er kun mulig

under #erfekte ka#italisme! som hidtil ikke har forsøgt og vil ikke fuldt ud

udn"ttet. I en sådan verden! er Cefferson! uhindret markedsøkonomi! inden for

regeringens aktivitet er begrnset til at besk"tte liv! helbred og e(endom af

#ersoner mod voldelig eller svigagtig aggression. Lov! den offentlige forvaltning



og dommerne behandles #å samme måde de indfødte og udlndinge. Der kan vre

nogen konflikt; De mangler de økonomiske årsager til krig. 8ri bevgelighed af

arbe(dskraft tenderer mod lige arbe(dskraft #roduktivitet og dermed lønninger i

hele verden. )rbe(dere relativt t"ndt befolkede lande! der ønsker at bevare deres

levestandard gennem barrierer for indvandringen kan ikke andet end ondt arbe(dererelativt overbefolkede lande. %Desuden vil de i sidste ende skade sig selv&. Statslig

intervention i økonomien og aktiviteten af fagforeninger i fllesskab o#

indenlandske #roduktionsomkostninger og dermed redu$ere konkurren$eevnen for

indenlandske industrier. Og selv #å kort sigt ville de ikke lngere nå deres ender!

hvis de ikke blev su##leret med indvandring barrierer! besk"ttelse af den

indenlandske #roduktion og i form af eks#ort industrier! ved mono#ol. Da enhver

afhngighed af udenlandsk handel skal begrnse statens revisionen af og

økonomiske liv! interventionisme nødvendigvis sigte #å selvfors"ning.

So$ialismen! hvis det ikke sker #å globalt #lan! er ufuldkommen! hvis detso$ialistiske land er afhngig af im#ort! og derfor skulle #rodu$ere emner til salg

#å markedet. Ligeg"ldigt hvilke lande de skal slge og købe er so$ialistisk eller e(.

So$ialisme bør også sigte mod selvfors"ning. rotektionisme og selvfors"ning

bet"de diskrimination af udenlandsk arbe(dskraft og udenlandsk ka#ital. Ikke kun

redu$ere #roduktivitet menneskelig indsats og dermed levestandard alle lande! men

skaber internationale konflikter. Der er lande! som mangler tilstrkkelige

naturressour$er kan ikke brødføde og klde befolkningen med egne midler. Disse

lande kan kun søge efter selvfors"ning i gang med en #olitik for erobring.

Krigeriskhed og begr af aggression er de resultatet af deres tilslutning til detstatslige #rin$i##er. 4vis en national regering hindrer den mest #roduktive

anvendelse af landets ressour$er! skader andre lande. Den økonomiske

tilbageståenhed i et land med rige naturressour$er forudsat straffer de lande! hvis

skbne kunne forbedres med en mere effektiv udn"ttelse af dens naturlige rigdom.

Statisme søger lige individuel indkomst i landet. 'en #å den anden side! resulterer

det i fortsttelse af uligheder #rodu$eret gennem historien! mellem rige og fattige

lande. De samme overve(elser! der driver masserne i et land i retning af en #olitik

for indkomst lighed skubbe befolkningerne i relativt overbefolkede lande til en

#olitik for aggression mod relativt ubefolkede lande. De er ikke villige til at bre

deres relative fattigdom for evigt! blot fordi deres fdre ikke var klog nok til

relevante områder bedre udst"ret af naturen. 4vad siger de *#rogressive* i forhold

til interne anliggender! som de traditionelle forestillinger om frihed er intet andet

end et bedrageri med hens"n til de fattige! og at gte frihed bet"der

indkomstskabende lighed! men også #roklamerede talsmnd af nationer dårligt



begavet med naturlige ressour$er %har ikke nationer& vedrørende internationale

forbindelser. I ø(nene #å t"ske nationalister har ikke mere end frihed9

Nahrungsfreiheit %frihed til at im#ortere fødevarer&! dvs. en situation i hans land

kunne #rodu$ere inden for dets grnser fødevarer stoffer og råvarer er nødvendige

for at n"de den samme levestandard som den mest begunstigede af andre nationer.Sådan er deres idA om frihed og lighed. De kalder sig revolutionre km#er for

deres vsentlige rettigheder over srinteresser i en gru##e reaktionre nationer.

Også en verden so$ialistisk regering kunne afskaffe historiske uligheder mellem

borgere og borgere relativt overbefolkede områder relativt ubefolkede områder.

Dog vil de samme krfter! som for#urret forsøg #å de gamle liberale at f(erne

hindringer for den frie bevgelighed for arbe(dskraft! af forbrugsvarer og ka#ital

voldsomt imod denne slags verden so$ialistisk administration. Det er usands"nligt!

at den relativt ubefolkede land arbe(dstager afkald sine nedarvede #rivilegier. Det

er ikke sands"nligt at a$$e#tere en #olitik for en lang overgangs#eriode ville snkederes levestandard og forbedre ikke blot den materielle situation fattige lande. Den

vestlige arbe(dstager so$ialisme forventer en ø(eblikkelig forbedring af deres egen

situation og energisk imod enhver #lan om at etablere et demokratisk s"stem af

verdensregering! hvor deres stemmer ville vre langt mindre end det store flertal af

fattige lande. :n føderale regering kan kun fungere i en fri markedsøkonomi.

Statisme krver en strengt $entraliseret regering! hvis der ikke er nogen

handelshindringer! som isolerer nogle andre medlemmer. )ktuelle #laner for

verden føderation! eller en sammenslutning af de vestlige demokratier! er derfor

illusorisk. De mennesker! der ngter at o#give statisme kan kun undsli##eforbandelse økonomisk nationalisme giver al magt til en forenet verden eller en

union af demokratiske nationer overnational regering. 'en desvrre srinteresser

af magtfulde lobb"er imod overgive national suvernitet. Det er n"tteløst at

overgive sig til drømme. Statslig kontrol af økonomien skaber konflikter! for hvilke

der ikke fredelig løsning. Det var let at forhindre ubevbnede mnd og #rodukter!

der kr"dser grnser Det er meget mere vanskeligt at forhindre de #asserende hre.

So$ialister og andre etatistiske kunne afskedige eller lukke munden stemmerne

advarer økonomer. 'en de kunne ikke ignorere og lukke munden brøl redu$ere

kløften eller s#rngningen af bomber. )lle tale fortalere for almagt staten kan ikke

tilsidestte det faktum! at ikke mere end et s"stem! der kan bringe varig fred9 en fri

markedsøkonomi.

Documents

Konklusion Og Von Mises