Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet...samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet

Lotte Bøgh Andersen

Professor, Aarhus Universitet & KORA

Forskningsenheden for Tværdisciplinær Uddannelsesforskning

AARHUS

UNIVERSITET


Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

› Motivation og styring

› Styringsmodeller

› Styring og ledelse generelt

› Konklusion og mere diskussion

Disposition

AARHUS

UNIVERSITET



Motivation og styring

3

AARHUS

UNIVERSITET



Motivation som begreb

› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen

af et givent mål.

› Hvad er målet:

› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation

› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation

› At leve op til professionens standarder: Professionel motivaiton

› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation

4

AARHUS

UNIVERSITET



Bag om motivationen

Self-determination theory

› Behov for at føle sig autonom

› Behov for at føle sig kompetent

› Behov for at føle tilknytning til andre

5

Kilde:

Jacobsen,

Hvitved &

Andersen

AARHUS

UNIVERSITET



A A R H U S U N I V E R S ITY

Department of Political Science

Public service motivation

Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem)

Et opgør med, at producenter af

offentlig service alene er motiveret af egennytte

Altruistisk motivationsform knyttet til

levering af public service Et kald?

AARHUS

UNIVERSITET



Hypoteser fremsat i 1990:

1. Jo større PSM, jo mere vil individet tiltrækkes til

den offentlige sektor (selektion)

2. Jo større PSM, jo bedre performance (i offentlige

organisationer)

3. Offentlige organisationer, der tiltrækker ansatte

med højt niveau af PSM er mindre afhængige af

ekstrinsiske incitamenter i forhold til at styre

individuel performance effektivt.

AARHUS

UNIVERSITET



Hvad påvirker offentligt ansattes motivation?

8

Sektor (off/privat)

Professionalisme

Køn

Alder Public service

motivation

Intrinsic opgave-

motivation

Kontrol og

incitamenter

Voldsomme begi-

venheder (fx krig)

Uddannelse

AARHUS

UNIVERSITET



9

Valg ml. offentlig

og privat sektor

Sygefravær

Elevers læring

Org.-person fit

vedr. PSM

Public service

motivation

Intrinsic opgave-

motivation

Hvad har motivation betydning for? Jobtilfredshed

Arbejdstid

Bedømmelsesadfærd

AARHUS

UNIVERSITET



MOTIVATION I FOLKESKOLEN –

ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG

EKSAMENSKARAKTERER

Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og

forskningsleder Lene Holm Pedersen 10

AARHUS

UNIVERSITET



Vores undersøgelse: Hvordan?

› Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt

standpunktskarakterer (2009-2011)

› Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål

› Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011

› Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til

lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen)

› Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke

elever i 7.-9. klasse i alle eksamensfagene

AARHUS

UNIVERSITET



Betydningen af læreruddannelse og linjefag i vores undersøgelse

› Uddannede lærere i forhold til undervisere uden læreruddannelse: Markant

forskel i de uddannede læreres favør (ingen forskel merit og alm lærerudd)

› Absolut ingen forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikke-

linjefagsuddannelse lærere, kontrolleret for elevbaggrund

› Betyder det, at vi bare skal kaste lærerne op i luften og se, hvilke fag de falder

ned på? Eller holde op med at have linjefag?

› NEJ. Lærere, der underviser på overbygningen uden linjefag, brænder

formodentligt for faget.

› MEN: Måske er “mere af det samme” (=alle lærere skal have

linjefag i den forstand, vi kender det) ikke den rigtige løsning her.

AARHUS

UNIVERSITET



Trin 1: Hvad betyder motivation? Public service motivation

Afgangskarakterer

Kontrol for elevernes socio-

demografi

Kontrol for faget og samspil

ml. fag og elevkarakteristika

Kontrol for skole- og

kommunekarakteristika

Kontrol for lærernes erfaring

og socio-demografi

AARHUS

UNIVERSITET



Hovedresultater: Samlet PSM og alle prøver

Public service

motivation

Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer

Linjefag

Eleven er en pige

Læreruddannet

Erfaring (mere end fire år)

N=24.360

+

+

+ +

AARHUS

UNIVERSITET



Hovedresultater: Samlet PSM og skr. prøver

Public service

motivation

Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer

Linjefag

Eleven er en pige

Læreruddannet eller ej

Erfaring (mere end fire år)

N=13.660

Forskelle

Halvering af PSM effekt

Ingen kvinde-pige effekt

Større effekt af

uddannelse

+

+ +

AARHUS

UNIVERSITET



Andre tests:

› Standpunktskarakterer: Meget større effekt af PSM

› Kun dansk og matematik (lidt svagere resultater pga. færre observationer)

› Kun obligatoriske udtræksfag med to eksterne censorer (større effekt, men mere

usikkert pga. færre observationer

AARHUS

UNIVERSITET



Trin 2: Hvorfor varierer lærernes motivation?

Motivation ?

AARHUS

UNIVERSITET



Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne

mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.

Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner

som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og

self-sacrifice

Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to

policy making

18

Opfattelse af

elevplaner

Motivation:

Indre arbejdsmotivation

PSM (alle fire dimensioner)

Command and motivation (udgivet i tidsskriftet Public

Administration, online before print)

AARHUS

UNIVERSITET



Trin 3: Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?

Motivation ? Kontrollerende

opfattelse af

elevplaner

÷

Forventninger

Skoleledernes implementering som afgørende

Implementering via dialog: Understøttende opfattelse

Implementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollende opfattelse

Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

Resultater:

Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende:

Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård

På store skoler

På skoler med mange fattige elever

Når læreren er en mand

Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

AARHUS

UNIVERSITET



Styringsmodeller

22

AARHUS

UNIVERSITET



23

Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet

Landsknægte (lav public service motivation) Riddere (høj public service motivation)

Dronninger (høj handlingskapacitet)

Bønder (Lav handlingskapacitet)

Tredjevejs (markeds)

socialisme

Neoliberalisme

Klassisk social- demokratisme

Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16.

Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012

AARHUS

UNIVERSITET



Den ene akse: De ansatte

› Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere)

› Hvordan måles det? Public service motivation er et bud

› Paternalisme › Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst

› Forholdet til professionalisme

AARHUS

UNIVERSITET



Den anden akse: Brugerne

› Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?

› Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give

mening til kende om offentlige ydelser

› Uddannelse!

› Erfaring med området (jf. næste slide)

› Normativt og/eller faktisk spørgsmål?

25

AARHUS

UNIVERSITET



26

Handlingskapacitet på

hospitalsområdet

AARHUS

UNIVERSITET



De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010

› Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-

sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet.

› Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at

efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver

› Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til

serviceleverandørerne

› Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service

(offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat).

27

AARHUS

UNIVERSITET



Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden

Lav brugerkapacitet (bønder)

Høj brugerkapacitet (dronninger)

Egoistiske ansatte (landsknægte)

Altruistiske ansatte (riddere)

Choice

Trust

Voice

Mistrust

AARHUS

UNIVERSITET



Grundskoler

Hospitaler

Dagpasning

Videregående

uddannelsesinst.

Relativ høj public

service motivation

Relativ lav

handlingskapacitet

Relativ høj

handlingskapacitet

Relativ lav public

service motivation

Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public

service motivation og handlingskapacitet

Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012

AARHUS

UNIVERSITET



STYRING OG LEDELSE GENERELT INCITAMENTER OG REGULERING PÅ ANDRE OMRÅDER END FOLKESKOLEN

30

AARHUS

UNIVERSITET



Ny Løn på universitetsinstitutter

Intrinsisk motivation

Individuel performance (publikationer)

Økonomiske incitamenter

Opfattelse af øko. incit

Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006

AARHUS

UNIVERSITET



Opfattelsen af incitamenter

› Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning

› Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: › Understøttende ved at belønne indsats

› Kontrollerende fra ledelsens side

› Hvis understøttende større indsats: crowding in

› Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out

› Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel

32

AARHUS

UNIVERSITET



33

AARHUS

UNIVERSITET



Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær

› FOA medlemmer (medlemspanel)

› Sygefravær (registeroplysninger)

› Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)

› Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema)

34

Opfattelse af

dokumentationskrav

som kontrollerende

Mindre indre

opgavemotivation

Større sygefravær

FTF undersøgelse

Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?

Total Inddraget i

alle

Inddraget i de fleste

Inddraget i de færreste

Ikke inddraget overhovedet

Ved ikke

I hvilken grad oplever du, at dokumentationsarbejdet på dit arbejdsområde er med til at udvikle dit fagområde?

I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2% I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6% I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5% Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5% Ved ikke 1,2% ,8% 2,9% 21,2% 2,2%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

N 73 601 870 938 66 2.548

Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?

Total Inddraget i

alle Inddraget i

de fleste Inddraget i

de færreste Ikke inddraget

overhovedet Ved ikke

I hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne?

I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4% I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3%

I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2% Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4%

Ved ikke 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

N 73 603 870 938 65 2.549

AARHUS

UNIVERSITET



Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse af

medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og

medarbejdere fra den centrale kommunale administration i

fire kommuner

Beskæftigelsesområdet

AARHUS

UNIVERSITET



AARHUS

UNIVERSITET



KONKLUSION OG MERE DISKUSSION

AARHUS

UNIVERSITET



Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling

Styringstiltag

Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Indre motivation

Den lokale leders implementering af styringstiltaget

Typen af styringstiltag

AARHUS

UNIVERSITET



TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED! Kommentarer er altid velkomne på [email protected]

40

AARHUS

UNIVERSITET



Self-sacrifice

Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding.

Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager.

Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld.

Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld.

Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv.

Compassion

Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød.

For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig.

Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt.

Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer.

Attraction to policy making

Jeg forbinder generelt politik med noget positivt.

Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler.

Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt)

Commitment to the public interest

Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed.

Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud

over mine egne interesser.

Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste.

Det er min borgerpligt at gøre noget, der tjener samfundets bedste.

Documents

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet...samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform