09 10 KoncerthusetKlassisk SæsonTorsdag 15. april kl. 19:30

Koncerthuset, Koncertsalen

Dirigent: Ludovic Morlot

Solist: Steven Osborne, klaver

fugLeeksotiske

Koncerthuset 2008/09 2

Maurice Ravel (1875-1937)Alborada del gracioso (1918)Varighed: ca. 9’

Manuel de falla (1876-1946) Noches en los jardines de españa (1915-16)I. en el generalifeII. Danza lejanaIII. en los jardines de la Sierra de Córdoba Varighed: ca. 23’

Pause ca. 20:15

Olivier Messiaen (1908-92)Oiseaux exotiques (1955–56)Varighed: ca. 14’

Maurice RavelRapsodie espagnole (1907-08)I. Prélude à la nuit: très modéréII. Malagueña: assez vifIII. Habanera: assez lent et d’un rythme lasIV. feria: assez animé

Varighed: ca. 15’

eksotiske fugleProgram

Koncerthuset 2009/10 2

Redaktion: Nicolai MichelsenKorrektur: Magna BlankeTryk: Rek-Art Design: e-types A/S

Layout: Lotte Ring Kvistforsidefoto: Agnete SchlichtkrullProducent: Claus DueProducer: Bernhard güttler

Teknik: Lars ChristensenRegissør: Lotte Melchior

TORSDAgSKONCeRTTorsdag 15. april2010 kl. 19.30

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:Ludovic Morlot

Solist:Steven Osborne, klaver

Koncertmester:Johannes Søe Hansen

Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes:16. april kl. 16 (DR Klassisk)18. april kl. 9 (DR Klassisk)18. april kl. 13 (P2)

Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncert-salen med aftenens P2-vært, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten

eksotiske fugleVærker

Koncerthuset 2009/10 3

Maurice Ravel (1875-1937)Alborada del gracioso (1918)

Titlerne på Ravels musik er ofte kringlede og svære at over-sætte. Alborada del gracioso er desuden på spansk. Alborada betyder daggry, men også morgenhymne, og gracioso betyder nar eller gavflab. Det drejer sig altså om lurendrejerens mor-gen, hvor denne tvivlsomme og uberegnelige person står op og gør sig parat til en ny dag fuld af løjer ... Hvilke?

Alborada del gracioso er oprindelig et af de fem stykker i Ravels raffinerede klaversuite Miroirs (Spejlinger). Først senere lavede han en orkesterudgave af satsen, og som det gerne skete, lykkedes det ham at gøre orkesterversionen til et helt selvstændigt værk. Orkesterudgaven virker slet ikke som et arrangement, og den brillante orkesterbehandling afslører på ingen måde stykkets oprindelse i et værk for to hænder og et klaver. Ravel var teknisk set den mest overlegne komponist i det 20. århundrede.

Manuel de Falla (1876-1946) Noches en los jardines de España (1915-16)

Når lyset er svagt, og sanseindtrykkene mest består af dufte og temperaturer, begynder det at blive svært at gengive dem. Kameraer og det menneskelige øje må stå af. Impressionistisk kunst og musik holder derimod meget af at beskæftige sig med de flimrende indtryk af natten og dens dufte.

Af Jens Cornelius

Fuglesang har glædet mennesket til alle tider. Sjældent har nogen dog

været så modtagelig for de vingebårne strofer som den franske

komponist Olivier Messiaen. ”For mig bor musikken blandt fuglene.

Det er den fri og anonyme musik, improviseret for fornøjelsens skyld”

har Messiaen sagt. I mange af hans værker er fuglenes sang simpelthen

overført direkte som kompositionsmateriale.

Koncerthuset 2009/10 4eksotiske fugleVærker

I begyndelsen af 1900-tallet studerede Manuel de Falla tidens nye impressionistiske musik i Paris. Og Debussys tre Nocturner for orkester var et forbillede, da han i årene 1909 til 1915 arbej-dede med sit eget tresatsede værk Nætter i spanske haver.

Værket havde premiere i 1916 og er ikke en egentlig klaverkon-cert. Manuel de Falla kaldte det ’tre symfoniske stemninger’, og det passer bedre på det impressionistiske væv af klange, hvor pianisten blot er et klangelement blandt mange.

Formen på Nætter i spanske haver kan man sammenligne med de pittoreske stykker, som italieneren Respighi få år senere skrev om Rom: Roms fontæner, Roms pinjer og Romerske fester. Hvor Respighi stoppede op ved en række typiske og farverige seværdigheder i Rom, gør Manuel de Falla tre stop i den anda-lusiske nat:

Den første spanske nocturne hedder I Generalife. Generalife er et slot i Granada, der i sin tid var forbundet med det mere berømte slot Alhambra. Granada i den sydligste del af Spanien var i middelalderen erobret af araberne, og i begyndelsen af 1300-tallet blev den mauriske slotshave ved Generalife anlagt. Den havde prægtige anlæg med kilder, springvand og søjlegange, som desværre ikke eksisterer længere. Men jasminblomsternes tunge, parfumerede duft i natten er den samme i dag som dengang.

Den næste have er anonym. Man kan ikke se den, kun høre at der et sted i den fjerne nat bliver holdt en livlig fest med dans. Danza lejana (Dans i det fjerne) er værkets scherzo, en hurtig sats i modsætning til den højtidelige atmosfære i sultanens prægtige slotsanlæg.

Satsen går direkte over i sidste nattescene, der finder sted i Córdoba. Scenen er den katolske højtid Corpus Christi. Efter dagens gadeprocessioner er man i mørket gået over til mere løsslupne festligheder. Musikken bliver spillet af sigøjnere, og rytmerne pisker musikken op i tempo, mens klaveret træder frem som sanger med intense, improviserede melodier, inden natten falder til ro.

Pudsigt nok havde Manuel de Falla ikke selv set Alhambra eller sat sine ben i Granada, da han begyndte at skrive Nætter

Årene, efter at Manuel de falla •var vendt hjem til Spanien, blev ikke særlig frugtbare for ham. Han måtte flygte til Argentina i 1930’erne, efter at fascisterne havde dræbt hans gode ven, den berømte digter federico garcia Lorca. Ved sin død i Argentina efterlod Maneul de falla sig en ufuldendt opera, han havde arbejdet på i 20 år.

Koncerthuset 2009/10 5eksotiske fugleVærker

i spanske haver. Til gengæld var det her, han slog sig ned, da han i 1920 vendte hjem fra sit lange ophold i Paris. Med fransk skoling var han blevet Spaniens mest berømte – og mest span-ske – komponist.

Olivier Messiaen (1908-1992)Oiseaux exotiques (1955–56)

Messiaens besættelse af fuglesang begyndte i 1950’erne. Titlerne fra hans 1950’er-værker fortæller det klart: Catalogue d’oiseaux (Fuglekatalog), Le merle noir (Solsorten), Réveil des oiseaux (Fuglenes opvågnen) og Oiseaux exotiques (Eksotiske fugle). Efter denne raptus af åbenlyse fugleværker lever fuglesangen videre som element i alle Messiaens efter-følgende værker.

Som regel ’skaffede’ Messiaen selv sin fuglesang ved at vandre rundt i naturen og skrive fuglenes musik ned på noder. Hvert forår tog han på lange vandreferier i ukendte egne af Frankrig, gerne med en lokal fuglekender som rejsefælle.

I Oiseaux exotiques benyttede Messiaen sig for første gang af optagelser med fuglestemmer, for det drejer sig om sjældne fugle fra egne af kloden, hvor han ikke selv havde været.

Fuglene i Oiseaux exotiques stammer fra det fjerne Østen og især fra Nordamerika. Af alle Messiaens fugleværker rummer dette værk flest forskellige fuglestemmer. Messiaen opregner med stolthed 47 forskellige arter, såsom Rød Virginiakardinal, Louisiana-ugle, Olivengrå tornskade og Orfeus-bulbul. Ikke lige dem, man ser på det nærmeste foderbræt.

Oiseaux exotiques er en slags klaverkoncert for klaversolist og et lille orkester, der kun består af blæsere og slagtøj. Værket varer ca. et kvarter og er i ét forløb, der falder i mange korte afsnit og tilsammen danner en slags fantasi.

Forventer man sig et ornitologisk museum med fuglekald, bliver man nok skuffet. Messiaen bruger fuglenes uvirkelige og ’u-menneskelige’ musikalske fantasi til at udvikle nye og over-raskende orkesterklange.

Oiseaux exotiques er blandt •de mange klaverværker, som Messiaen skrev til pianistinden Yvonne Loriod. Hun var hans elev – og blev senere hans kone. Hendes mange pladeindspilnin-ger af Messiaens musik regnes stadigvæk for referencer. Hun er i dag 86 år.

Koncerthuset 2009/10 6eksotiske fugleVærker

I begyndelsen af værket lader Messiaen orkestret og klaveret tale på skift. Efter det tredje af klaverets soloindslag træk-ker det op til uvejr i fuglenes rige. Musikken bliver voldsomt animeret og kulminerer i en tumult af stemmer. Den kollektive ophidselse bliver afsluttet af en præriehønes skrig, der høres i klarinetterne fire gange.

Klaveret tager over med sin hidtil længste solo, der lægger op til endnu et fællesklimaks. Og med Messiaens egen formulering slutter værket ”med den hvidhjelmede latterdrossels ubønhør-lige skrålen”.

Maurice Ravel (1875-1937)Rhapsodie espagnol (1907-1908)

Ravel var som flere andre franske komponister omkring år 1900 dybt forelsket i Spanien. I hans tilfælde desto mere, fordi hans mor stammede fra Baskerlandet. Den spanske forbindel-se gælder for mange af hans værker, bl.a. operaen Den spanske time, Pavane for en spansk prinsesse, sangene om Don Quijote - og selvfølgelig Bolero.

Spanien hang for Ravel tæt sammen med dans, og danseryt-merne er tydelige i 2. og 3. sats af hans Rapsodie espagnole, der har titler efter spanske folkedanse. Også 4. sats’ stemningsbil-lede bygger på en danserytme, en såkaldt jota. Den sats må have inspireret hans ældre kollega Debussy, der året efter skrev sit eget spanske orkesterværk, Iberia. Ligesom Rapsodie espag-nole slutter Iberia med en sats, der hedder Feria (Folkefest).Rapsodiens 1. sats, Forspil til natten, er som modsætning et stu-die i stilstand. Her er der ingen dansende spaniere, men besnæ-rende spanske farver i musikkens ornamenter og akkorder.

PROKOfJeVSRavel var en mester i at orke-•

strere. Hans orkesterpartiturer er fulde af raffinementer, og han var ivrig efter at finde på nye finesser til de enkelte instrumen-ter. Resultatet blev musik med et særligt glansfuldt skær, også når det var andre komponisters musik, han orkestrerede - f.eks. hans fantastiske orkesterversion af Musorgskijs udstillingsbilleder, der egentlig er et klaverværk.

Solist: Andreas Brantelid, celloDirigent: Thomas Søndergård

Oplev også cellisten Andreas Brantelids uropførelse af Niels Rosing-Schows Chimere

PROKOfJeVSKoncertsalen, 29. april 2010 kl. 19:30

Koncerthuset 2009/10 8eksotiske fugleDirigent

DirigentLudovic MorlotAf Jens Cornelius

Ludovic Morlot er født i Lyon og begyndte sin musikalske karriere som violinist. 20 år gammel skiftede han kurs og blev optaget som dirigentstuderende på Royal Academy of Music. I løbet af sin studietid i London havde han fornemme dirigenter som Colin Davis og Norman Del Mar som mentorer.

Endnu er Ludovic Morlot ikke chefdirigent for noget orkester, men han har haft et tæt samarbejde med Boston Symfonikerne gennem snart 10 år. Efter at have været gæstedirigent for Lyons Nationalorkester i sin fødeby blev Morlot assistent for James Levine hos Boston Symfonikerne i tre år. Siden den periode har han regelmæssigt dirigeret det fornemme amerikanske orkester, både i den faste koncertsæson og ved den traditionsrige musikfe-stival i Tanglewood. På den måde viderefører Ludovic Morlot orkestrets tradition for en ’French connection’, og han må være et varmt bud som kommende chefdirigent i Boston, når Levine en dag træder tilbage.

I det hele taget har Ludovic Morlot mange gode forbindelser til det nordamerikanske musikliv. Alene i denne sæson har han dirigeret Chicago Symfonikerne, National Symphony i Washington, Montreal Symfonikerne og symfonikerne i Atlanta og Cincinnati.

I Europa har han i vinterens løb haft sine første koncerter med Oslo Filharmonikerne og London Filharmonikerne, med hvem han også har været på turné sammen med stjernevio-linisten Anne-Sophie Mutter. Ved aftenens koncert med DR SymfoniOrkestret er det første gang, Ludovic Morlot optræder i Danmark.

Ludovic Morlot synes, at Oi-•seaux exotiques er det første af Messiaens mange fugle-værker, der fungerer som musik. ”Andre af værkerne er sværere at bringe til live. Og selv om der er over 40 forskellige fuglestemmer med, er Oiseaux exotiques nemt at følge med i.”

Koncerthuset 2009/10 9eksotiske fugleSolist

SolistSteven OsborneAf Jens Cornelius

Pianisten Steven Osborne kommer fra Skotland. Han var bare 20 år, da han i 1991 fik sit gennembrud ved at vinde Clara Haskil Konkurrencen i Schweiz. Siden har han været en af de mest efterspurgte britiske pianister, og han har optrådt med alle de betydeligste orkestre i Storbritannien.

Steven Osborne spiller et usædvanligt stort repertoire inden for både solomusik, kammermusik og klaverkoncerter. Hans nysger-righed og virtuositet gør ham i stand til at løse nærmest enhver musikalsk opgave, og det kan man se på hans diskografi, der er fuld af krævende og sjælden musik. For det fine engelske plade-mærke Hyperion har han bl.a. indspillet etuder af den franske romantiker Alkan og Messiaens store soloværk Vingt regards sur l’enfant Jésus.

Seks gange har Steven Osborne optrådt ved Promenadekoncer-terne i Royal Albert Hall, og han er i det hele taget en populær og meget respekteret eksponent for britisk musik. Hans indspilning af Benjamin Brittens Klaverkoncert er blevet prisbelønnet i flere lande, og han optræder gerne med engelsk musik ved sine koncerter rundt på kloden.

Steven Osborne elsker at spille kammermusik og har i denne sæson optrådt med pianisten Paul Lewis i et program med Schuberts musik for firehændigt klaver. En anden fast kammer-musik-makker er den tyske cellist Alban Gerhardt, som gæstede DR SymfoniOrkestret tidligere i denne sæson. Sammen optræ-der de med forskellige cellosonater, og de har også indspillet sonaterne af blandt andre Sjostakovitj og Rakhmaninov.

I næste måned udkommer •til en cd, hvor Steven Osborne spiller nogle af Beethovens kend-teste klaversonater: Pathétique-sonaten, Waldstein-sonaten og Måneskinssonaten.

hver aftenkl. 19.00

15.-21.April2010

foto: Leif Ove Andsnes

Torsdag 15.4. Torsdagskoncert med spanske toner19.30 - direkte fra Koncerthuset. Ravel: Alborada del gracioso. Manuel de Falla: Nætter i spanske haver. Messiaen: Oiseaux exotiques. Ravel: Rhapsodie espagnole.

Lørdag 17.4. Ruhr - Europæisk kulturdistrikt 201020.05 Fra Deutsche Oper am Rhein, Duisburg. Debussy: Pelléas og Mélisande. Bl.a. Albert Schagidullin, Marta Márquez, Yann Beuron, Renée Morloc samt Duisburg Filharmonikerne. Dirigent: Rainer Mühlbach. (Opførelse 11. april)

Fredag 16.4. Elgar: Gerontius’ drøm19.30 - direkte fra Koncerthuset. Elgars storslåede oratorium The Dream of Gerontius. Katarina Karnéus, alt. Michael Weinius, tenor. Audun Iversen, baryton. Malmö Symfoniorkester, DR Vokalensemblet og DR Koncertkoret. Dirigent: Vassily Sinaisky

Søndag 18.4. Ruhr - Europæisk kulturdistrikt 201020.05 Fra Kulturzentrum i Herne.Giovanni Paolo Colonna: La Caduta di Gerusalemme. Charles Daniels, Dominik Wörner, Andrea Brown, Monika Mauch, Alex Potter og Charles Daniels. Ensemble Weser-Renaissance, Bremen. Dir.: Manfred Cordes. (Koncert Nov. 2009)

Mandag 19.4. New York Filharmonikerne19.30 Webern: Im Sommerwind. Mozart: Klaverkoncert nr. 23. Webern: Symfoni nr. 2. Schumann: Symfoni nr. 2 Leif Ove Andsnes, klaver. New York Filharmonikerne. Dirigent. : Alan Gilbert. (Avery Fisher Hall, New York, 29. dec. 2009)

Onsdag 21.4. DR VokalEnsemblet i Århus19.30 - direkte fra Helligåndskirken. Kormusik af bl.a. Grieg, Poulenc og Rakhmaninov. DR VokalEnsemblet . Desuden Egå Gymnasiums Pigekor. Dirigent: Michael Bojesen

Tirsdag 20.4. Ungarske kontraster20.00 - direkte fra Kunstmuseet Heart i Herning. Brahms: Klaverkvartet. Bartók: Kontraster for klarinet, violin og klaver. Antal Doráti: Notturno og Capriccio for obo og strygekvartet.

TorsdagskoncertSangtekster

Tout au bout de ses cent toures la bell’ se mit à pleurer. Sus l’bord de Loire ...Pourquoi tant pleurer ma mie quand je chante une chanson. Sus l’bord de Loire ...

C’est mon cœur qu’est plein de larmes paec’que vous l’avez gagné. Sus l’bord de Loire ...

Ne pleur’ plus ton cœur la belle car je te le renderai. Sus l’bord de Loire ...

N’est pas si facile à rendre comme de l’argent prêté. Sus l’bord de Loire mariez-vous la belle. Sus l’bord de l’eau, sus l’bord de Loire .

III. Šárka

Koret: Pilons l’orge pilons la. Mon père m’y maria à un villain m’y donna pilons l’orge pilons latirez vous ci tirez vous la. À un villain m’y donna qui de rien me donna. Mais s’il continue cela battu vraiment il sera

IV. Fra Bøhmens marker og skove

Koret: Clic, clac, dansez sabots et que crèvent les bombardes. Clic, clac, dansez sabotset qu’éclatent les pipeaux.

Mais comment mener la danse quand les belles n’y sont pas. Clic, clac ...

Sopransolo: Allons donc quérir les filles ben sur qu’il n’en manqu’ra pas? Clic, clac ...

Ben l’bonjour messieux et dames donn’rez-vous la bell’ que v’la? Clic, clac ... Les fill’s c’est fair pour l’ménage et pour garder la maison. Clic, clac ...

Mandskor:Ouais mais pour fair’ mariage vous faudra ben des garçons. Clic, clac ...

Vous n’en avez point fait d’autrevous patronne et vous patron. Clic, clac ...

Allez donc ensemble au diable ça s’ra ben un débarras. Clic, clac ...

Ah! patron et vous patronne qu’on s’embrasse pour de bon . Clic, clac, dansez sabots et que crèvent les bombardes. Clic, clac, dansez sabotset qu’éclatent les pipeaux.

V. Tábo

Koret: C’est la petit’ fill’ du prince qui voulait marier. Sus l’bord de Loire mariez-vous la belle. Sus l’bord de l’eau, sus l’bord de Loire joli matelot.

Sopransolo: elle voit venir un’ barque et quarant’ galants dedans. Sus l’bord de Loire ...

Le plus jeune des quarante lui commence une chanson. Sus l’bord de Loire ...

Votre chanson que vous dites je voudrais bien la savoir. Sus l’bord de Loire ...

Si vous venez dans ma barque belle je vous l’apprendrai.

Sus l’bord de Loire ...

Sopransolo: La belle a fait ses cent toures en écoutant la chanson. Sus l’bord de Loire ...Tout au bout de ses cent toures la bell’ se mit à pleurer. Sus l’bord de Loire ...Pourquoi tant pleurer ma mie quand je chante une chanson. Sus l’bord de Loire ...

Koret: Dregene C’est mon cœur qu’est plein de larmes paec’que vous l’avez gagné. Sus l’bord de Loire ...

Ne pleur’ plus ton cœur la belle car je te le renderai. Sus l’bord de Loire ...

N’est pas si facile à rendre comme de l’argent prêté. Sus l’bord de Loire mariez-vous la belle. Sus l’bord de l’eau, sus l’bord de Loire joli matelot.

VI. Blaník

Koret: La bell’ si nous étions dedans stu hautbois on s’y mangerions fort bien des noix on s’y mangerions à notre loisi nique nac no muse. Belle vous m’avez t’emberlificoté par votre biauté.

Sopransolo: La bell’ si nous étions dedans stu vivier on s’y mettrions des p’tits canards nager on s’y mettrions à notre loisi nique nac no muse ...

Koncerthuset 2009/10 11eksotiske fugleMusikerliste

1. ViolinChristina ÅstrandJohannes Søe Hansenelisabeth DingstadJan RohardAnders fog-NielsenAnders JonssonPer frimanAlexandre ZapolskiCamilla Sand Kjeldsen fogh Sarah McClellandTine RudloffSabine BretschneiderSophia BækIlia BiletJakob Lund Nielsen eliszabeth Jane Jones

2. ViolinStaffan RejleTue LautrupBodil KuhlmannLudmilla Spektorels grond Julie MeileMarianne BindelMorten Dulong JensenAnne Marie KjærulffAndrea Rebekka AlstedHedvig OftedahlMaria KominekMerete SteffensenIkuko Takahashi

BratschClaus MyrupDmitri golovanovgunnar LychouPer Nørby Hansenflemming Laveulla KnudsenCarina AnderssonMichail DolginKristian foghAstrid Christensen Janne Ahvenienen Anne Soren

CelloHenrik Dam ThomsenCarsten TagmoseInger guldbrandt JensenNils Sylvest JeppesenVanja LouroMats LarssonBirgitte ØlandJohan KrarupKarin DalsgaardSamira Dayyani

KontrabasMichal StadnickiJoel gonzálezgerrit HamacherMichael DabelsteenHenrik Schou KristensenDitlev DamkjærMads Lundahl KristensenKatharina Richter

Fløjteulla Miilmann Toke Lund ChristiansenMikael BeierJens Boje Hansen

OboKristine Vestergaardulrich Ortmann gert Herzberg

KlarinetKlaus TönshoffJørgen Misser JensenSøren elboAnna Klett

FagotAudun HalvorsenJens Tofte-HansenAksel Kaae TrigeSebastian Stevensson

HornLasse Mauritzen Henning Hansen Thorbjørn gram Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz

TrompetMichael frank MøllerKarl Husum Kasper Knudsen

BasunJesper Juul WindahlPeter Bennet SchmidtBrian Bindner

BasbasunThomas Dahlkvist

TubaKarl Johan elfJanus Mogensen

HarpeCaitriona YeatsMette franck

Piano/orgel/celestePer Salo

Pauke & slagtøjRené Mathiesen Christian utke Schiøler

Slagtøjgert SørensenTom NybyeMads DrewsenMarcus WallLars Vestergaard LarsenMads HebsgaardChristian Back

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

GarderobeOvertøj og større tasker skal af sikker-hedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner.

Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvi-dere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen.

Forudbestilling af pausedrinkHUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen.

PausePausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen.

Til og fra KoncerthusetDu kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med ned-satte funktioner.

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso

DR Musik

DR Byenemil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef – DR SymfoniOrkestretOle Bækhøj

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus fonden Beckett-fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatfrederiksbergfondenKnud og Dagny gad Andresens fondNordea Danmark